søndag den 24. oktober 2010

Fagus sylvatica


De har den, skønheden
Og synes aldrig at miste den.
Roligt, yndefuldt søger de op
og spreder sig ivrigt i alle retninger
Rækker spøgefuldt ud og ind
som et vævet tæppe af endeløs fortrolighed
Det er alt dét vi søger
alle mellemrummene
Det er de flydende skygger

fredag den 8. oktober 2010


Vi er det mest utæmmede
i dette skandaløse foretagende
imellem 2
det som redder os
Det eneste
er at øjebliket ér
Oprigtigt

tirsdag den 5. oktober 2010


Og hvem ved hvad sandheden er

Når du pludselig er det mest virkelige i verden

Når bølgerne grådigt kaster sig frem, for højtideligt at trække sig tilbage
Og det på en eller anden måde synes at betyde noget
Når alle ukortlagte længsler
vrider sig og skaber en ny regelmæssighed
der ophæver alt
Når verden er en kasse af groft, stikkende træ
med vægge i alle blå nuancer

Isblå