Luxuria

I mørket findes alt det

som får lyset til at vokse

Sjælene på væggen

Lugten

der pirrer et grådigt dyr

Og tvinger os

hvert til sit?

Xiphos

Det er den frie viljes

Skygge

der binder mig

Og blodet der sultent

driver kroppen frem

Vulkansk aske

Pelé, må jeg bære dig

Gennem mit indre lydspor

Et symfoniorkesters skrig
fra havets svævende fråde

Ånd på mig

Ånd tungt

Forunderlige skønhed

Det er lysten og begæret der driver

mod havet

Det er stødet i kroppen

når du

Er det skønhed vi søger

i denne akt af nydelse