Du lyser af mig

I natten er sneen funklende blå

Dine øjne lysende

Som tunneller
ind i en skov af blindgyder

I denne udvidede bevidsthed

Ser jeg skyggen af dit højrejste

De hvide dansere

ældes i skumringen

Luften er salt

som havet er det.

Klippet ud af luften.

Fyldt af substans.

Jeg må holde mig i nærheden af ham.

Henrivelsens stagnation
De gennemsigtige drømme
deres lange skygger