Adonis

Du kryber gennem mit sind

Folder kronblade ud

Lader mig dufte

Skarpe linjer

strækker sig gennem lyset

ind i skumringen

Og til den anden side af

dit sorte øje

Uudslettelig

Som tåge nætter

Som hvidt.

Du er mit billede.

Min

Eros

Dine store, talende
mandelformede øjne
er altid
Jeg betræder verden
som min egen Tundra
Hører stilheden og alle dens længselsfulde brøl
som et ekko
en mosaik af alle de stjerneklare nætter.
En stemme fra urtiden ansporede os til vildskab.
Pinus sylvestris
Jeg savner din skygge.

Kærligheden ér.
En nunatak.