At realisere det almene liv

Jeg har taget gardinerne væk

og dette er ikke et stort, fattigt rum

Musik fra et sted finder ind

og sammen med lyset

spiller den en fanfare over dine anspændte skulderblade

Det er påfaldende smukt

*

Stormen lægger sig ikke

også den vil betvinge

Der er slagtehuse nok at drømme i
Æbler i lange baner
Du kan få både det ene og det andet for en slik
Men aldrig besidde alt vi for længst har mistet
Braget har længe været på vej
…
Bum

Houl

Hemmelighederne

danser deres

endeløse dans

på væggene

Ord

bindes sammen til

kærtegnende

reb

Alle irrationelle, blinde forsøg

på at skabe sammenhæng forsvinder.

Min verden skinner

fordi du

Du dufter af regn.

Nogle dage bliver jeg ganske enkelt urolig

af duften

regn

Det er lyset

alle vegne

og skønheden

Som fugle på ryggen

Og havet vi driver på.

Det handler om mennesker

Min Elskede

om vægten af dig under mig

Det handler om komprimerede sammenhænge

og de modsætningsfulde sandheder

Det findes i farverne

I lange, bølgende kjoler

og i evnen til at turde.

..Der findes ikke smukkere morgener end dine

Sådan husker jeg dig..

Fagus sylvatica

De har den, skønheden

Og synes aldrig at miste den.

Roligt, yndefuldt søger de op

og spreder sig ivrigt i alle retninger

Rækker spøgefuldt ud og ind

som et vævet tæppe af endeløs fortrolighed

Det er alt dét vi søger

alle mellemrummene

Det er de flydende skygger

Vi er det mest utæmmede

i dette skandaløse foretagende

imellem 2

det som redder os

Det eneste

er at øjebliket ér

Oprigtigt

Og hvem ved hvad sandheden er

Når du pludselig er det mest virkelige i verden

Når bølgerne grådigt kaster sig frem, for højtideligt at trække sig tilbage

Og det på en eller anden måde synes at betyde noget

Når alle ukortlagte længsler

vrider sig og skaber en ny regelmæssighed

der ophæver alt

Når verden er en kasse af groft, stikkende træ

med vægge i alle blå nuancer

Isblå

Luxuria

I mørket findes alt det

som får lyset til at vokse

Sjælene på væggen

Lugten

der pirrer et grådigt dyr

Og tvinger os

hvert til sit?

Xiphos

Det er den frie viljes

Skygge

der binder mig

Og blodet der sultent

driver kroppen frem

Vulkansk aske

Pelé, må jeg bære dig

Gennem mit indre lydspor

Et symfoniorkesters skrig
fra havets svævende fråde

Ånd på mig

Ånd tungt

Forunderlige skønhed

Det er lysten og begæret der driver

mod havet

Det er stødet i kroppen

når du

Er det skønhed vi søger

i denne akt af nydelse

Længselens natur

Alt fast og solidt

fordufter

Verden er flydende

Disse klare øjeblikke

som intet andet vil

Ubestikkelige og uangribelige.

Langsomt forvandles alt i mig,

som ikke er

mig

til stilhed

Og en vished om de usikre dybders

Forunderlige skønhed.

Loba

Disse uendelige skridt

ud af glemsel

Sult

Og længselen efter

En evighed

Adonis

Du kryber gennem mit sind

Folder kronblade ud

Lader mig dufte

Skarpe linjer

strækker sig gennem lyset

ind i skumringen

Og til den anden side af

dit sorte øje

Uudslettelig

Som tåge nætter

Som hvidt.

Du er mit billede.

Min

Eros

Dine store, talende
mandelformede øjne
er altid
Jeg betræder verden
som min egen Tundra
Hører stilheden og alle dens længselsfulde brøl
som et ekko
en mosaik af alle de stjerneklare nætter.
En stemme fra urtiden ansporede os til vildskab.
Pinus sylvestris
Jeg savner din skygge.

Kærligheden ér.
En nunatak.

Troldkunst

Gådefulde skikkelser er vi

I vor bevægen langs disse irgrønne sidespor

Du er min

adspredelse.

Jeg din

Alt ér

Vagt

Fragmentarisk

Så vidunderlig uafsluttet

Der findes en gerningsmand iblandt os

Så tankeløst udrydder du

Skaber en ørken

Tørt, hvidt intet

En farve anes som lys

Havenes kalden

Tørst

Jeg ønsker domstolene tilbage

Du lyser af mig

I natten er sneen funklende blå

Dine øjne lysende

Som tunneller
ind i en skov af blindgyder

I denne udvidede bevidsthed

Ser jeg skyggen af dit højrejste

De hvide dansere

ældes i skumringen

Luften er salt

som havet er det.

Klippet ud af luften.

Fyldt af substans.

Jeg må holde mig i nærheden af ham.

Henrivelsens stagnation
De gennemsigtige drømme
deres lange skygger